Jeg har arbejdet med strategi, ledelse og komplekse beslutninger i mere end 20 år – tæt på direktioner, bestyrelser og organisationer, hvor kravene er høje, interesserne mange, og beslutninger har konsekvenser.
Det har lært mig at analysere komplekse situationer, stille de spørgsmål, der flytter noget, og se forskellen på det, der larmer, og det, der faktisk er vigtigt.
Men min interesse har aldrig kun været organisationen eller strategien. Den har også været mennesket, der skal fungere i den.
Gennem mange år har jeg derfor arbejdet praktisk med mennesker, performance og kapacitet – gennem coaching, facilitering, træning, breathwork, yoga, bevægelse og restitution.
Det er den kombination, jeg bringer ind i AKGH.
Jeg bevæger mig mellem strategien, organisationen og mennesket. Mellem det analytiske og det praktiske. Mellem det, situationen kræver, og den kapacitet, vi faktisk har til rådighed til at møde det.
En stor del af mit arbejde handler om at skabe og facilitere rum, hvor noget kan flytte sig. Det kan være omkring et direktionsbord, i en ledergruppe, i en 1:1-samtale, på en træningsmåtte eller i et rum fyldt med mennesker, der skal turde tænke, mærke eller handle anderledes.
Formen kan være forskellig. Opgaven er ofte den samme: at forstå, hvad situationen kræver, se hvad der står i vejen – og skabe de betingelser, der gør bevægelse mulig.
Min baggrund er cand.polit. med mere end 20 års erfaring fra finans og strategisk rådgivning i London og København, arbejde tæt på C-level og bestyrelser samt bestyrelsesuddannelse fra INSEAD.
Dertil kommer uddannelser og certificeringer inden for blandt andet forskellige former for breathwork og åndedrætstræning, yin yoga, personlig træning, reformer pilates og saunagusmester.
På papiret kan det ligne forskellige verdener.
For mig hænger de sammen.
Fællesnævneren er menneskelig kapacitet: vores evne til at møde det, der kræves af os, og stadig kunne fungere, udvikle os og præstere over tid.
Det er det, jeg undersøger, udfordrer og arbejder med i AKGH.
EXPLORE ➰ EXPAND ➰ BALANCE
JEG FORSTÅR DEN VERDEN, DER STILLER KRAVENE. OG MENNESKET, DER SKAL MØDE DEM
Vil du høre mere?